MEDITATION – HURTIGERE HJERNE MED INDRE TEMPO

Mysteriøst og religiøst mantra? Eller ren psykologi og en vestlig livsstil? Der er mange forskellige former for meditation, men de synes alle at have den samme effekt.

TekstAstrid Schaug

Øvelse gør mester – også med hensyn til afslapning.

Hvad er meditation?


Meditation er ofte forbundet med østlige traditioner og religioner såsom buddhisme og hinduisme, men også i kristendommen har meditation en lang historie. Ordet selv kommer fra det latinske ord ”meditatio”, som betyder ”handlingen at tænke over noget”, ”at reflektere” eller lignende.

Meditation er et kollektivt udtryk for systematiske anvendte mentale og kropslige øvelser, hvis formål er at øve og senere opretholde evnen til at opnå (og bevare) en bestemt mental tilstand. Præcis hvilken mental tilstand som er ønsket, varierer fra de forskellige typer af meditation, men typiske målsætninger er en eller flere af følgende: afslapning (fysisk og psykologisk), befrielse fra ukontrollerede tanker og dermed øget koncentration, større indsigt og forståelse af verden, en følelsesmæssig pause fra hverdagen.

Metoderne til at opnå dette varierer også afhængigt af typen af meditation, men kan inkluderer: mantras, sensoriske øvelser (såsom visualisering), fantasirejser, bekræftelser, åndedrætsfokus, koncentration, overvejelse, fri association og afslapning.

Vestlig meditation


I løbet af de sidste årti er meditation blevet udbredt i Vesten. Delvis forskellige former for buddhistisk meditation og delvis forskellige meditationsteknikker baseret på yoga, uden religiøst indhold. Den mest almindelige ikke-religiøse meditationsteknik i Norden kaldes Acem Meditation. Acem Meditation er en norsk metode til afslapning og personlig vækst. Metoden er neutral, ikke-religiøs og ikke-mysteriøs. Den er baseret på vestlig psykologi og livsstil. I Acem Meditation gentager du en meditationslyd mentalt uden indsats, mens tanker og indtryk får lov til at komme og gå frit. Der er ikke noget forsøg på at tømme sindet. Acem Meditation udføres to gange om dagen, 30 minutter om morgenen og 30 minutter om eftermiddagen. Acem er en norsk non-profit organisation, grundlagt i Oslo i 1966, med hovedformål at undervise i Acem meditation. I dag oplever organisationen mere vækst uden for Skandinavien, end indenfor. Acem er også etableret i Sverige, Danmark, Holland, Storbritannien, Tyskland, Indien og Taiwan.

Personer som regelmæssigt meditere, udvikler over tid flere folder og furer i hjernen, hvilket gør at den kan behandle information hurtigere.

Forskning


Studier viser at meditation vil give dybere afslappelse end normal hvile. Dette skyldes bølger. Professor Øyvind Ellingens fra Institut for Cirkulation og Medicinsk Billeddannelse (ISB) på Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet har sammen med norske og australske kollegaer studeret hjernebølger som kommer fra personer der slapper af. Der er altid elektrisk aktivitet i hjernen, uanset om du er vågen eller ej. Aktiviteten kan måles med EEG (elektroencefalografi). Testpersonerne havde lang erfaring med meditation. De blev bedt om at hvile normalt i 20 minutter, og derefter meditere i 20 minutter. I løbet af begge sessioner havde de EEG-hætter på, som målte hvordan deres hjernebølger svingede.

Der er fem normale typer af hjernebølger: alpha, beta, gamma, delta og theta bølger. De forskellige bølger svinger med forskellige frekvenser afhængigt af hvilke aktiviteter som foregår i hjernen. Niveauet af stress er lavere med theta bølger. Når testpersonerne mediterede, var theta bølgerne de mest fremtrædende. Denne type bølger forårsages sandsynligvis af en rolig opmærksomhed der registrere indre impulser. Der var store forskelle mellem meditation og normal afslapning.

Forskerne observerede også at personer med lang erfaring med meditation skabte mere fremtrædende theta bølger. Det kan tyde på at øvelse gør mester, også med hensyn til afslapning.

Alpha bølgerne var også mere fremtrædende under meditation end afslapning. De er karakteristiske for et vågent hvilestadie. Denne type bølger har i mange år været anvendt som et mål for afslapning, både under meditation og generelt. Bølgerne øges når hjernen ikke er optaget af målrettede øvelser.

Studier tyder på at sindets normale hvilestatus er en stille strøm af tanker, billeder og indtryk, der ikke stammer fra sensoriske input og målrette tænkning, men som kommer spontant ”indefra”. Mens man meditere, bliver man mere bevidst på denne spontane reaktion. Forskere mener, at der er grund til at tro på en form for mental fordøjelse eller psykologisk ”stressbehandling”, som forbinder forskellige indtryk og sætter dem i kontekst. Når vi sover, kommer delta bølgerne normalt frem. Der blev næsten ikke målt nogen delta bølger under afslapning og meditation, hvilket bekræfter, at meditation er anderledes end søvn.

Virkning


Studier som har fokuseret på virkningerne af forskellige former for meditation, tyder på, at psykologiske problemer, såsom angst og depression, kan reduceres. Normale resultater af Acem teknikken er bedre søvn, øget koncentration, mindre smerte og mere energi. Det hævdes, at på lang sigt vil praktisering af Acem føre til større selvbevidsthed og personlig vækst.

Meditation mod smerter


Flere studier tyder på at meditation til en vis grad kan reducere smerter. Mens man meditere, kanalisere man opmærksomhed på en særlig måde. Efter noget øvelse, vil man blive bedre til at slappe af og derfor vil smerteoplevelsen ofte blive reduceret, siger Ellingens.

– Indtil nu er ingen af de forskellige metoder til meditation blevet sammenlignet, men baseret på erfaring fra personer som har studeret forskellige metoder, kan det antages at virkningen på hjernen er omtrent den samme, siger Øyvind Ellingens.

Hjernen ændres


Tidligere studier fra UCLA (University of California, Los Angels) viser at meditation gør hjernen tykkere (på en positiv måde) og styrker kontakten mellem hjernecellerne. Fornyeligt påpegede en ny rapport fra UCLA en anden fordel: personer som over tid meditere regelmæssigt, udvikler flere folder og furer i hjernen, hvilket gør det muligt at behandle information hurtigere, træffe hurtigere beslutninger, skabe hukommelse, etc. Der er en sammenhæng mellem antallet af år med meditation og hvor meget hjernen har ændret sig. Artiklen blev udgivet i Frontiers i Human Neuroscience.

Kilder:


arrowForskning.no

arrowWikipedia.org

arrowStore norske leksikon

arrowMedicalnewstoday.com

arrowStud.Acem.no