Vitaminer er essentielle næringsstoffer. Selvom kroppen kun har brug for små mængder vitaminer, kan den ikke producere nok af dem alle. I denne artikel sætter vi fokus på K-vitamin. K'et står for "koagulering". Det blev opdaget af den danske biokemiker Henrik Dam i 1934, og den opdagelse fik han Nobelprisen for i 1943. K-vitamin har flere vigtige funktioner.
Der findes følgende K-vitaminer:
K1-vitamin, fyllokinon (naturligt) – fedtopløseligt
K2-vitamin, menakinon (naturligt) – fedtopløseligt
K3-vitamin, menadion (kunstigt) – vandopløseligt
Naturligt K1- og K2-vitamin
K1-vitamin findes i bladgrøntsager, f.eks. broccoli, spinat, salat, persille og kål, samt i ærter, avocado, gulerødder, ost, smør, æg, kartofler, frugt og bær. Dette vitamin findes også i olivenolie, sojaolie og rapsolie. Det er kun 5-10% K1-vitamin, der optages i blodet sammen med fedtstof fra fødevarer. Derefter omdannes det til K2-vitamin fortrinsvis i leveren. K2 dannes af bakterier i tyktarmen, men i mindre mængder end tidligere antaget. Margarine og andre hærdede vegetabilske fedtstoffer (hærdet olie) kan nedsætte optagelsen og den biologiske virkning af K2-vitamin. En ret som den traditionelle japanske morgenmad Natto, der består af dampede, fermenterede sojabønner, er ægte samuraimad med et højt indhold af K2-vitamin. Denne ret siges at være en væsentligt medvirkende årsag til japanernes lange middellevetid.
Hvordan virker K2-vitamin?
K-vitamin er nødvendigt for blodets koagulation. Det sker ved hjælp af en række aktiverende enzymreaktioner, der også kan binde calcium.
K2-vitaminets funktion i knoglerne sker ved hjælp af disse enzymer: osteocalcin, matrix Gla-protein, protein S og Gas6.
Osteocalcin er et protein, der dannes i knogledannende celler (osteoblaster) og er nødvendigt for deres funktion. Dette protein reguleres af D3-vitamin. Osteocalcin findes også i hjernen, og ved mangel i hjernen bliver hjernecellerne mere sårbare over for virkningen af calcium.
Der kræves en enzymreaktion, som kaldes gamma-carboxylering, for at mineralbindingen (mineraliseringen af knoglerne) kan finde sted. Ved for lav carboxylering (under-carboxylering) øges risikoen for osteoporose og knoglebrud. K2- og D3-vitamin modvirker under-carboxylering af osteocalcin (ucOC). Matrix Gla-protein (MGP) fremmer vækst og udvikling af knoglevæv. MGP forhindrer desuden aflejring af calcium i blødt væv (f.eks. arterier med åreforkalkning (arteriosklerose)) og brusk (slidgigt).
Mangel på K2-vitamin
Mangel på K2-vitamin ses i alle aldre. Under graviditet er det vigtigt, at den vordende mor indtager både K2- og K1-vitamin. Der er kun lidt K-vitamin i modermælk.
Sult og faste i flere dage kan føre til mangel på K2-vitamin, da der kun er depoter til få dage. Mangel på probiotiske bakterier (probiotika), dvs. sund tarmmikroflora, som skyldes f.eks. behandling med antibiotika, nedsætter tarmbakteriernes produktion af K-vitamin. Moderne levevis med usund kost kan også medføre mangel på K-vitamin.
Betydningen af K-vitamin i forbindelse med at forebygge knoglebrud er bl.a. belyst i Nurses Health Study (en undersøgelse blandt amerikanske sygeplejersker), hvor der kunne konstateres 30% højere risiko for knoglebrud ved et lavt indtag af K1-vitamin. Men i den såkaldte Framingham-undersøgelse blev der derimod ikke konstateret sammenhæng mellem K1 i kosten og knogletæthed (BMD (knoglemineralmasse)), knoglestyrke og risiko for knoglebrud. Derimod har det i videnskabelige undersøgelser vist sig, at K2-vitamin nedsætter risikoen for knogletab og -brud. Især sammen med calcium og D3-vitamin. Der er en lav forekomst af knogleskørhed i Japan, hvor man har et højt indtag af K2 igennem den traditionelle japanske ret Natto. K2-vitamin kan desuden forebygge nyresten ved at normalisere calciumstofskiftet.
K2-vitamin er en effektiv antioxidant og kan modvirke inflammation. Den traditionelle japanske morgenmad Natto består af fermenterede sojabønner og har et naturligt højt indhold af K2-vitamin. Men inden man styrter afsted til den nærmeste helsekostbutik, bør man forberede sig på, at Natto har en slimet konsistens og en stærk og meget markant lugt, der få nogle til at vrænge på næsen.
Hjerte og kredsløb
K2-vitamin er langt mere effektivt end K1-vitamin til at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Ved indtagelse af K2-vitamin er der i bl.a. den berømte Rotterdam-undersøgelse konstateret en halveret risiko for dødsfald på grund af blodpropper. Matrix Gla-protein (MGP) er det protein, der er bedst til at forebygge åreforkalkning (aterosklerose) i blødt væv, og det er afhængigt af K2-vitamin. Det beskytter især de elastiske fibre i blodkarrene mod forkalkning. Hvis blodkarrenes elasticitet nedsættes, øges risikoen for blodtryksforhøjelse. K2-vitamin kan oven i købet reducere eksisterende forkalkning i blodkarrene. Desuden er det påvist, at tilskud af E-vitamin i form af tocotrienol og hvidløg kan have samme virkning. Mangel på magnesium kan forekomme hyppigt, hvilket hindrer optagelse af calcium. K2-vitamin er nødvendigt for indbygning af calcium i knoglevævet og for at sikre, at det ikke havner i hjerte-kar-systemet. Det gælder også for D3-vitamin, som de fleste mennesker har for lidt af i blodet, især om vinteren.
Behovet for K2-vitamin
Den anbefalede daglige dosis af K2-vitamin for kvinder er 90 mikrogram og for mænd 120 mikrogram.
